Varde Sommerspil - Chaplin the Musical

Varde Sommerspil 2018 præsenterer: Chaplin the Musical – en verdenspremiere i friluft direkte fra Broadway.

 

Teaterforeningen 7-kanten præsenterer med Varde Sommerspil 2018 en helt ny forestilling, direkte fra Broadway.

Chaplin the Musical bygger i store træk på filmen Chaplin fra 1992, udført som sceneshow med spektakulær sang og dans. Det er Chaplins fantastiske liv, der udspiller sig på de skrå brædder.

Vi møder Chaplin som barn med en sindslidende mor og faderen, der forlod familien for en ung, smuk kvinde. Vi er sammen med Chaplin, når han tager de første spæde skridt ud i verden og ikke mindst i filmstudierne i Hollywood, hvor han ved et tilfælde finder sine rekvisitter – stok og hat – og derved skaber sin verdensberømte figur The Tramp – Vagabonden. Vi følger Chaplins liv frem til, at han i 1973, får sin æres-Oscar for livslangt arbejde med film.

Hovedrollen som Chaplin spilles af professionel performer, Mikkel Moltke Hvilsom, der er uddannet fra Fredericia Musical Akademi.

 

Tid og Sted

Premiere 28. juni, derefter til og med 13. juli, hver aften kl. 20 i Arnbjerg Anlægget i Varde Midtby.

Bemærk: Lørdag 30. juni og søndag 8. juli spilles der udelukkende kl. 15. Ingen forestilling 2. juli.

 

Priser
Normalpris: Voksen 250 kr.  -  pensionist 220 kr. -  barn (3-13 år) 150 kr.
ClubSyd-pris: Voksen 200 kr. - pensionist 170 kr.
Bemærk: Der er ikke ClubSyd-rabat på børnebilletter. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter.

Køb din billet HER -  brug koden "club18syd " for at opnå rabatten. 

 

Teaterforeningen 7-kantens står bag Varde Sommerspil nummer 41, og er landskendt for sine fantastiske opsætninger af store musicals i de smukkeste omgivelser på friluftscenen i Arnbjerg i hjertet af Varde. Varde Sommerspil har de senere år bl.a. opført Skønheden og Udyret, My Fair Lady, Shrek the Musical, Zorro og Midt om Natten. Alene kulisser og kostumer er en kæmpe oplevelse i sig selv samspil med skøn musik fra et stort live orkester og kor samt dans på topplan.

 

Vidste du, at over 1 million har set Varde Sommerspil i tidens løb? At der er 350 frivillige, som er med til at skabe Varde sommerspil. At de medvirkende frivillige skuespillere, dansere og sangere øver 5 gange pr. uge, fordelt på weekender og aftener fra marts måned og frem til premieren sidst i juni. Dedikation og entusiasme, vælter udover scenekanten.

Arrangeret af

Medlemspris 200 kr.
Normalpris 250 kr.

Bestil/køb hos arrangør

I øvrigt

Adresse
Arnbjerggade 2
6800 Varde

Vigtig information

Husk at vise dit ClubSyd-medlemskort sammen med den købte billet ved ankomsten til Varde Sommerspil.

Maks 2 billetter pr. ClubSyd-medlemskort!