|
|
2. - 11. oktober 2010
Jens Nauntofte har for TV-Avisen dækket situationen i Mellemøsten i mere end en menneskealder og har rejst i Israel siden 1960’erne. Han tager nu tilbage – sammen med sin hustru, skuespilleren Maria Stenz – og besøger en række af de steder, hvorfra han gennem årene har sendt reportager hjem til de danske tv-seere. Maria vil på rejsen læse op af de farverige historier fra Det gamle og Nye Testamente og fra udvalgt litteratur for de områder vi besøger.
Undervejs skal vi møde forfattere og journalister, der fortæller os om forholdene i Israel i dag.
Rejsen strækker sig fra Tel Aviv over Jersualem, Betlehem og Jericho til det naturskønne Genesarat-
sø, hvor vi overnatter inden vi dagen efter besøger korsfarerbyen Akko ved Middelhavet. Rejsen slutter i Tel Aviv.
ClubSyd pris pr. person i dobbeltværelse med 2 personer: 18.700 kr.
Normalprisen er kr. 18.700
Enkeltværelsetillæg: 1.900 kr
Teknisk rejsearrangør: Horisont Rejser
|
Inkluderet
|
 |
Ikke inkluderet
|
- Jens Nauntofte og Maria Stenz er med på hele rejsen, samt lokal guide
- Det i ovennævnte program skitserede indhold
- Delt dobbeltværelse,
- Morgenmad hver dag, udvalgte øvrige måltider |
 |
- Forsikringer
- Drikkepenge (beregn ca. 400 kr)
- Drikkevarer |
Dag 1 Tel Aviv
Vi flyver fra København til Tel Aviv og bliver kørt til vores centralt beliggende hotel i byen. Efter indkvartering vil Jens Nauntofte introducere programmet og fortælle om turens indhold. Om aftenen bliver der arrangeret fælles middag.
Dag 2 Tel Aviv
Vi får indblik i hvordan Tel Aviv er vokset fra en lille forstad til Jaffa, der blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, til en moderne storby. Vi begynder derfor naturligt dagens program i netop Jaffa. Under vejs vil Jens Nauntofte og vores israelske guide fortælle om byens udvikling. Vi spiser fælles frokost på en lille restaurant. Om eftermiddagen er der besøg på det interessante Diaspora-museum. Om aftenen kan der arrangeres middag for dem der har lyst (ikke inkluderet).
Dag 3 Tel Aviv. Halvdagskonference
Vi begynder dagen med en konference, hvor Jens Nauntofte har inviteret gæster, der vil fortælle om forholdene i Israel i dag, herunder fredsprocessen med palæstinenserne. Konferencen slutter med frokost. Efter frokost kan deltagerne opleve Tel Aviv på egen hånd, f.eks. bade i Middelhavet eller besøge det israelske kunstmuseum.
Dag 4 Det Døde Hav
Vi forlader Tel Aviv og kører til Negev-ørkenen og besøger den berømte klippe-fæstning Masada, højt over Det døde Hav . Vi kører med tovbane op til klippetoppen og ser den betagende udsigt over Det døde Hav. Her vil den israelske guide fortælle den berømte historie om jødernes opgør med den romerske besættelsesmagt efter Kristus død. Senere vil Jens Nauntofte under kørslen fortælle historien om Jordandalens historiske betydning. Vi kører til oasen Ein Gedi ved Det døde Hav. Efter indkvartering på hotel vil der kunne bades i Det døde Hav, som er en meget speciel oplevelse. Efter middag holder Jens Nauntofte et lille foredrag om striden om Vestbredden og bosættelsesbevægelsens opståen efter 1967.
Dag 5 Hebron og Jerusalem
Efter morgenmaden fortsætter rejsen ind gennem Judæa-ørkenen til patriarkerne by, Hebron. Her besøger vi Patriarkernes Grav. Vi skal høre om det historiske opgør mellem jøder og arabere i Hebron. Efter frokost forsøger vi at arrangere en briefing af en af de danske observatører i det skandinaviske observatørskorps TIPP, forudsat at der ikke er for stor politisk spænding den pågældende dag i Hebron. Herfra kører vi til Jerusalem og indkvarterer os på vort hotel. Aftenen er til fri disposition.
Dag 6 Jerusalem
Efter morgenmad vil guiden og Jens Nauntofte følge gæsterne til Klippebjerget, Haram al Sharif, hvor vi skal besøge Klippemoskeen med den gyldne kuppel, besøge museet og se den muslimske helligdom, Al-Aqsa moskeen.
Fra Klippebjerget kører vi til det berømte hotel, the American Colony, hvor deltagerne har mulighed for at spise frokost i hotellets romantiske gårdhave. Hotellets bygninger blev i slutningen af 1800-tallet anlagt som en kristen koloni af en række svenske og amerikanske emigranter. I dag er American Colony et smagfuldt indrettet 5-stjernet hotel. Her vil Jens Nauntofte arrangere nogle spændende timer med dansk- og engelsktalende kendere af Israel og Mellemøsten. Det foregår i den foredragssal, hvor Lawrence of Arabia og andre personligheder gennem tiderne holdt til, når de besøgte American Colony. Efter foredragene er aftenen til fri afbenyttelse, Det kan anbefales at spise i hotellets glimrende restaurant.
Dag 7 Jerusalem og Betlehem
Efter morgenmad vil der være arrangeret vandretur gennem det gamle Jerusalems snævre gader og labyrint af forretningsgyder. Her vil vi med den israelske guide og Jens Nauntofte besøge først Jesus Begravelseskirke og derefter fortsætte ad Via Dolorosa til Grædemuren. Vi håber at Grædemurens rabbiner vil være tilstede for at berette om det jødiske helligsted.
Vi tager med bus til Vestbredden og de palæstinensiske selvstyreområder. I det overvejende kristne Betlehem spiser vi frokos. Derefter besøger vi Jesu fødselskirke. Kirken er genstand for uenighed mellem de kristne konfessioner, der skarpt vogter over deres rettigheder for adgang til krypten. Vi finder et roligt sted i kirken, hvor Maria Stenz læser beretningen om Jesu fødsel fra Det ny Testamente.
I Betlehem overnatter vi på InterContinental Hotel. Før middagen (ikke inkluderet) samles gruppen for at høre Maria Stenz læse nogle udvalgte palæstinensiske digte. Jens Nauntofte fortæller om det dramatiske opgør om Vestbredden i årene fra 6-dagskrigen i 1967, hvor han har rapporteret til danske medier fra Israel, Vestbredden og Jordan.
Dag 8 Genesaret Sø
Vi forlader Bethlehem og kører ii bus nord gennem Jordan-dalen, forbi Jericho til Genesareth sø. I byen Tiberias indkvarterer vi os i hotel og spiser frokost ved bredden af Genesaret-søen. Her slapper vi af og går på opdagelse i Tiberias by og har aftenen til egen disposition.
Dag 9 Kapernaum og Akko
Vi står tidligt op og sejler med båd til Kapernaum, hvor Jesus gjorde sine første undere. Her læser Maria Stenz fra Mathæus-evangeliet. Derefter kører vi med vor bus videre tværs igennem Galilæa til korsfarerbyen Akko ved Middelhavet. Vi spiser frokost på en god fiskerestaurant ud til havet (egen regning). Derefter ser vi bymurerne og det lokale museum. Der bliver mulighed for at shoppe i de arabiske butikker. Så vender vi næsen hjem mod Tel Aviv. Her når vi vort hotel ved solnedgang.
Der er afskedsmiddag om aftenen.
Dag 10 Tel Aviv. Hjemrejse
Vi skal tidligt op for at nå morgenflyet mod København, hvor vi ankommer ud på eftermiddagen.
Detaljeres program fremlægges på informationsmødet ca. 4 uger før afrejse.
|