|
|
Afgang - Hjemkomst
26.06 - 03.07
03.07 - 10.07
10.07 - 17.07
17.07 - 24.07
24.07 - 31.07
31.07 - 07.08
Storslået natur, imponerende bygninger og kunst, men også forfald og fattigdom.
Landet var holdt fanget i årtier af diktator Ceausescu, og befolkningens interesse for at snakke med ”fremmede” er derfor enorm. Det er også forklaringen på at vi bor i en lille landsby. Her kan man opleve Rumænien tæt ind på kroppen, blive et med landsbyens beboere, følge deres hverdag gennem en uge. Storbyen kan vi så besøge og opleve på et par timer, men det kan ikke lade sig gøre omvendt.
Det helt unikke er, at man gennem oplevelser i ugens løb, får hele Rumæniens historie serveret som et stort teaterstykke; ”Reality live” ville det hedde i moderne tale.
Man får forståelsen af, hvorfor ting er gået i stå, hvorfor så mange minoritetsgrupper lever side om side, hvorfor byggestilen skifter fra by til by, hvorfor teksterne på vejskiltene er skrevet på tre forskellige sprog, hvorfor nogen kører i hestevogn andre i bilen Dacia (den gamle Renault 12) og nogen igen kører i Bentley eller Rolls Royce.
Schreiber Tours’ ferielandsby, Băgaciu, ligger i det sydøstlige Transsylvanien, omgivet af vinmarker, frugtplantager, tykke skove, jordbrugsarealer, vandløb og et smukt kuperet terræn. Det er så dejligt langt fra civilisation og charterturisme, at man føler sig sat langt tilbage i både tid og sted.
Og det er her de anderledes oplevelser findes…
Normalpris: 6.895,- kr.
ClubSyd pris: 5.895,- kr. pr. person i dobbeltværelse.
Teknisk rejsearrangør: Schreiber Tours
|
Inkluderet
|
 |
Ikke inkluderet
|
for fly t/r,
lufthavnsafgifter og skatter,
forplejning ombord på flyet, en uges ophold med helpension (excl. drikkevarer),
transport og entreer på udflugter og
dansk guide. |
 |
Tillæg enkeltværelse: 500,- DKK.
Afbestillingsgebyr (5 % af rejsens pris): 295,- kr. pr. person.
|
Program - Lørdag
Afrejse fra Billund kl. 11:20. Vi flyver i Schreiber Tours eget fly, som er chartret fra det danske flyselskab Cimber Air.
Ankomst kl. 16:40 (lokal tid) til Targu Mures lufthavn, der ligger ca. 35 km fra Bagaciu, hvor vi skal bo.
Indkvartering i Schreiber Tours ferielejligheder. Aftensmad i vores egen hyggelige restaurant.
Søndag
Morgenmad i restauranten.
Efter morgenmad går turen til byen Sighisoara. Sighisoara er en af de mest bevarede middelalderbyer i Europa. Hele den gamle bydel i Sighisoara er også på UNESCO listen over bevaringsværdige bygninger. Her besøger vi det berømte klokketårn med et kompliceret ur fra 1600-tallet og et museum.
Frokost på restaurant ”Casa Vlad Dracul”, som er det sted selveste Grev Dracula blev født!
Sightseeing i byen.
Senere på dagen vil der være mulighed for at få en guidet tur i landsbyen.
Aftensmad i restauranten.
Mandag
Morgenmad i restauranten.
Denne heldagstur til Sovata, starter med et besøg i de imponerende saltminer i Praid, hvor du bl.a. får mulighed for at se en kirke, som er bygget inde midt i bjerget. Bagefter går turen ca. 10 km tilbage til Sovata, der er et enestående og meget populært kurbadsted.
Frokost på den mondæne Danubius Hotel Sovata.
Her vil der være adgang til forskellige pools og spabade, ligesom der er mulighed for mudderindpakning med det helsebringende mudder fra bunden af saltsøen (selvbetaling).
Aftensmad i vores restaurant i Bagaciu.
Tirsdag
Morgenmad i restauranten.
Dagens tur går til det smukke og historiske vinslot, Cetatea de Balta, som ligger i Jidvei.
Nogle af Rumæniens bedste hvidvine fremstilles i Jidvei, der ligger ca. 35 km fra Băgaciu. Jidvei er Transsylvaniens største vingård med et areal på 1.000 ha. Efter en rundtur på slottet ender vi i vinkældrene, hvor der serveres frokost og bydes på vinsmagning.
På vejen hjem besøger vi en gammel mølle.
Om eftermiddagen besøger vi en lokal familie i landsbyen.
Aftensmad i restauranten.
Onsdag
Morgenmad i restauranten.
Onsdag er markedsdag i Târnăveni, som ligger ca. 10 km fra Băgaciu. Vi besøger grøntsagsmarkedet samt det store tøjmarked midt i byen. Her findes alverdens forskellige varer til ingen penge: Tøj, sko, værktøj, elektronik og meget mere.
Frokost på restaurant i Tarnaveni.
Derefter besøger vi en lokal smed samt snapsedestilleriet i nærheden af Bagaciu.
Om aftenen er der sigøjneraften i restauranten med underholdning af lokale sigøjnere samt folkedansopvisning. Der vil i løbet af aftenen blive serveret typiske rumænske specialiteter. Desuden vil der være rig mulighed for at smage på de lokales hjemmebryg.
Torsdag
Morgenmad i restauranten.
Denne heldagstur til Târgu Mureş, ca. 40 km nord for Băgaciu, starter med et besøg på glasfabrikken Prodcomplex, hvor de mundblæser de smukkeste glasprodukter, som man efter en rundvisning kan købe. Derefter ankommer vi til centrum i Târgu Mureş, hvor der bliver lejlighed for sightseeing og shopping på egen hånd.
Frokost på restaurant Transilvania.
Efter frokost besøger vi den utrolig smukke spejlsal i Kulturpaladset.
Aftensmad i restauranten i Bagaciu.
Fredag
Morgenmad i restauranten.
Dagens tur foregår i hestevogn og starter i Băgaciu. Turen går igennem skoven, hvor man kan nyde den uspolerede natur. Herefter når vi frem til Schreiber Tours’ kirke i landsbyen Curciu, ca. 5 km fra Băgaciu. Kirken er fra 1300-tallet og bruges stadig af de lokale. Her nyder vi frokosten i det grønne, inden vi på vejen tilbage til Băgaciu aflægger fårehyrderne og deres får et besøg.
Om eftermiddagen vil der være mulighed for at besøge en sigøjnerfamilie i landsbyen.
Aftensmad i restauranten.
Lørdag
Morgenmad i restauranten.
Mulighed for at besøge alderdomshjemmet ”Casa Daneza” (”Det danske Hus”).
Frokost i restauranten.
Vi bliver afhentet af bussen, som kører os til lufthavnen. Vi aflægger et besøg på det utrolig smukke kloster, Recea, i nærheden af lufthavnen.
Afrejse fra Targu Mures kl. 17:30 og ankomst til Billund lufthavn kl. 20:45.
Tirsdag, onsdag og fredag eftermiddag vil der være mulighed for fod og kropsmassage hos vores dygtige massører. (egenbetaling).
|