1797 La Traviata i Operaen

La Traviata i Operaen

 

Den 23. marts 2012
2 dage

Når man siger opera, må man også sige La Traviata. Operaen hører til blandt de mest efterspurgte i ethvert operahus. Verdis tragiske kærlighedshistorie om det umulige forhold mellem den unge Alfredo og den dødeligt syge kurtisane Violetta er dybt bevægende og fuld af melodier, der hænger ved længe efter tæppet er gået ned.

Der er stort selskab hos den smukke Violetta Valéry. Hun holdes under luksuriøse forhold af sin elsker, Baron Douphol. Grev Gaston de Létorières ankommer og præsenterer sin ven, Alfredo Germont, der ifølge Grev Gaston er en beundrer af hende, og som under hendes seneste sygeleje spurgte til hendes befindende hver dag.

Da selskabet er på vej til de tilstødende saloner for at danse, bliver Violetta svimmel. Alfredo bliver tilbage og tilstår, at han har elsket hende længe. Violetta afviser hans kærlighed, men tilbyder ham venskab. Festen slutter. Violetta føler sig dybt berørt af Alfredos kærlighedserklæring og kommer i tvivl, om hun skal følge sit hjerte. Hun skubber tanken fra sig og vælger at kaste sig i Paris’ vilde hav af nydelse og glæder.

1. dag:
Efter endt opsamling kører vi via Fyn, og vi holder en pause undervejs. Der er forventet ankomst til København først på eftermiddagen. Efter indkvartering på hotellet er der tid til afslapning / omklædning, inden vi mødes til middag på hotellet. Herefter kører vi i bus til Operaen. Kl. 19.30 starter forestillingen.

2. dag:
Efter god tid til den store morgenbuffet pakker vi bagagen i bussen. Der er mulighed for at deltage i en kort byrundtur, hvor vi bl.a. skal se Amalienborg, Den Sorte Diamant, Christiansborg, Marmorkirken, Børsen og Nyhavn. Herefter er der tid på egen hånd i København. Først på eftermiddagen kører vi retur til Fyn og Jylland.

Rejsearrangør: Panter Rejser
 

Medlemspris Normalpris  
2.349,- 2.499,-  


Medlemspris:
kr. 2.349,-

Normalpris:
kr. 2.499,-

Prisen inkluderer:

  • Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet.
  • Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus med dygtig og rutineret chauffør.
  • 1 x overnatning med morgenmadsbuffet Vesterbrogade.
  • 1 x middag på hotellet.
  • 1 x Billet til La Traviata – kategori A (de bedste).
  • Introduktion til forestillingen.
  • Rundtur med bussen til mange af de største seværdigheder i København.
  • Ophold i København til ca. kl. 14.00.
  • Div. skatter og bidrag til Rejsegarantifonden.

Tillæg for eneværelse kr. 350,-


Prisen inkluderer ikke

  • Evt. yderligere måltider
  • entreer
  • drikkevarer etc.

Hotelfakta:
Det klassiske og hyggelige 4* Grand Hotel på Vesterbrogade er en god adresse, når man vil bo centralt i København. Den charmerende bygning er opført i 1890 og har Tivoli og Hovedbanegården som naboer. Grand Hotel har 161 smagfuldt indrettede værelser i lyse og venlige farver, telefon, TV, bad, toilet samt hårtørrer. Alle værelser har gratis trådløst internet.
 

Udrejse/hjemkomst - Opsamlingssteder

10:30 / 17:15 - Fredericia, Banegården Jernbanegade
07:55 / 19:15 - Esbjerg, Nørregade - Museumspladsen  
08:10 / 19:00 - Korskro, v/ Shell
08:25 / 18:50 - Holsted, afk. 70 v/ OK  
08:45 / 18:30 - Vejen, v/ Mc Donalds
09:30 / 18:15 - Hammelev (Haderslev), afk. 68 v/ OK
10:00 / 17:45 - Bramdrupdam, samkørselsplads v/ afk. 63 - Kokholm
10:45 / 17:00 - Middelfart, parkeringsplads v/ afk. 58
11:15 / 16:00 - Odense, Dalum Hallen, Mejerivej 1
11:45 / 15:30 - Nyborg, Knudshoved v/ Monarc 

Modtag vores nyhedsbrev

Din e-mail: