2011 Del dine rejseoplevelser

Del dine rejseoplevelser med ClubSyd


Her på hjemmesiden åbner vi nu mulighed for at blive ”klædt” bedre på, når du skal af sted på rejse eller et arrangement.

Vi vil alle gerne have lidt forhåndsviden, gode råd og inspiration omkring det rejsemål eller arrangement, vi skal til.

Derfor kan vi alle hjælpe hinanden med at udveksle de gode oplevelser. Stort eller småt - din mening tæller, så send en hilsen.

Gerne en mail – evt. med billeder – til ClubSyd@tvsyd.dk med emnet ”Rejseoplevelser”.
Vi kvitterer med en nøglepolet som tak.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs nedenfor, om henvendelser fra vores medlemmer


Hej Flemming, Eva, Maibritt og Tais.

Tusind tak for en rigtig dejlig oplevelse på Gram slot i går (tirsdag 15.11.2011). Det var en virkelig god oplevelse at se, hvordan vi seere bliver “snydt på det groveste” . Vi havde nu nok en anelse derom, men det var rigtig sjovt at se, hvordan tingene fungerer i virkelighed.

I skal alle 4 have en stor tak for jeres tålmodighed overfor “publikum”. Uden os havde I været færdig lang tid før.

I klarede det alle rigtig flot, også “slotsfruen”. Fantastisk som hun kunne få tiden til at passe, både med hensyn til historien og den historie, hun selv havde skrevet. – Hvor er hendes børn dog priviligerede med at have en mor, der sådan kan læse en historie og gøre den særdeles levende.

Efter et kort smut til Haderslevs slagter, kørte vi forbi Munch-Levinson blomster i Kolding. Jans omtale af butikkens pyntning til jul, passede helt og aldeles. Butikken er virkelig værd at gæste.

Atter tusind tak for en herlig dag.

Mange varme hilsner

Bent og Sonja


Hej Club Syd !!

Vil bare lige skrive et par ord om busturen til Berlin med Rose Rejser, fin-fin tur, dejligt Hotel,
super rundvisning i bus (3 timer).....

og “bussemanden Egon” skal også have megen ros.

De bedste hilsner,og Glædelig Jul.

Inge V. Fogtmann