Besøg på Fighter Wing Skrydstrup

Kom med ind bag hegnet og oplev livet på en militær arbejdsplads, som til dagligt er lukket for offentligheden.

 

Helt eksklusivt kan medlemmer af ClubSyd på udvalgte datoer få en guidet tur på den militære flyvestation Fighter Wing Skrydstrup.

 

Datoer

4. juli, 11. juli og 25 juli.
1. og 8. august.
10. oktober.

Alle rundvisninger begynder kl. 12.30 og slutter kl. 15.00.

 

Mødested

Militær rullebane tæt på Ribevej 38, 6500 Vojens.
GPS koordinater: N 55.242171 Ø 9.259497.

 

Pris

Voksen (fra 14 år): 149 kr. ClubSyd-tilbud 139 kr.
Barn (7-13 år): 75 kr. ClubSyd-tilbud 70 kr.

 

Køb billet 

Klik HER og køb billet. Det er kun via dette link, at du får rabat.

Du kan maks. købe 5 billetter pr. medlemskab. Bestilling minimum 14 dage før den ønskede dato for deltagelse. 

Angiv navn og pasnummer på ALLE deltagere samt dit Clubsyd-medlemsnummer og navn i kommentarfeltet.

ClubSyd-medlemmet SKAL være blandt deltagerne, ellers bliver købet afvist ved den efterfølgende kontrol.

Alle deltagere skal medbringe pas!!!

 

Om turen

Fighter Wing Skrydstrup er hjemsted for den danske styrke af F-16-jagere og de mange ansatte, der dagligt arbejder med flyene. Rundvisningen foregår i bus med en af flyvestationens ansatte som guide.

Undervejs gør bussen stop, og der bliver mulighed for at komme helt tæt på et F16-jagerfly og få viden om de højteknologiske maskiner. Som noget af det første kører bussen tæt på flyvestationens startbane i håb om at fange F16-jagernes daglige take off.

Fighter Wing Skrydstrup har også tilknyttet den propeldrevne T-17 Saab Supporter, som anvendes til trænings- og transportopgaver.

Der er altid en redningshelikopter på beredskab, og den har til opgave at foretage eftersøgninger og hjælpe forulykkede i det sydlige Danmark.

Endelig har Brand og Redningstjenesten på Fighter Wing Skrydstrup til opgave at redde liv ved ulykker med fly, brand i bygninger, færdselsuheld, andre former for ulykker og uheld med farlige stoffer. Brand og redningstjenestens har en række forskellige køretøjer - fra brandbiler til rydningsmateriel samt specialkøretøjer. Bilerne i de prangende gule farver har deres daglige virke på eller omkring flyfeltet.

 

 

Fakta

Hele Fighter Wing Skrydstrups område udgør 856 hektar, hvilket svarer til mere en 1700 fodboldbaner.

Fighter Wing Skrydstrup har 3 landingsbaner, der hver især er 3,5 km lange. Bredden af banerne er henholdsvis: 25 m, 35 m og 50 m bred. På den bredeste bane kan 2 fly lette og lande samtidig.
 

 

Vigtig information 

Indholdet på turen varierer efter, hvilke operative opgaver Fighter Wing har den pågældende dag.

Da Fighter Wing Skrydstrup er en militær operativ flyveplads, kan rundvisningerne i særlige tilfælde blive aflyst med kort varsel.

Anbefales fra 7 år. Klapvogne, barnevogne o.lign. kan ikke medbringes. Turen aflyses ved mindre end 10 deltagere.
 

Teknisk arrangør: Nordic Travel

 

Fotokreditering: Flyvevåbnets Fototjeneste og ACTURE PARK.

Arrangeret af

Mere end 50 aktiviteter til lands, til vands og i luften - alt sammen i Haderslev-området.

Medlemspris Voksen (fra 14 år) 139 kr.
Normalpris 149 kr.

Bestil/køb hos arrangør