Mød Mette fra Strikkedysten 2015

Mød strikkerebellen fra Blans

 

Mette Larsen var finalist i den store strikkedyst 2015. Sammen med de andre deltagere fik hun fortalt, at der blot ville gå et års tid, så havde interessen lagt sig.

Men det kom ikke til at passe for Mette. Hun bliver stadig kontaktet af festivaler og foreninger, som gerne vil høre, hvad hun går og laver. Der er fortsat stor interesse for Den Store Strikkedyst, og mange har opdaget, at strik ikke bare er strik.

 

En ny verden åbnede sig
Under Strikkedysten åbnede der sig en helt ny verden for Mette - meget farvet af værterne på Strikkedysten.

Den skæve tilgang til strikken inspirerede hende, og et kapitel, der var lukket, åbnede sig igen. Mette blev strikkerebellen fra Blans.

 

Udbrændt og stresset
Bag facaden i den populære serie gemte der sig også en person, som inden tv-debuten var udbrændt og stresset. Det havde hun bare ikke fortalt, da TV SYD castede de medvirkende.

Men det gik over al forventning - trods presset. Strikkeriet blev et middel til igen at blive et helt menneske, og TV SYD blev den mellemstation, som gjorde hele forskellen.

 

Foredrag med pep
Dette og meget mere vil Mette gerne fortælle om i sit foredrag, der også er en pep talk - samtidig med at hun viser sine sjove kringlede strikkedesigns frem.

 

Tid og sted

Dato:
Torsdag 30/1 20209, kl. 19.00

Varighed:
Godt 2 timer - arrangementet slutter kl. 21.15.

Sted:
TV SYD - gæstekantinen på 1. sal.
Media Park 1, 6000 Kolding.

Parkering: 
Gratis parkering lige uden for tv-stationen.

 

Pris

40 kr. + billetgebyr 4,75 kr.

 

Sådan køber du billet

Begrænset antal pladser. Du kan maks. købe 2 billetter pr. medlemskort.

Klik HER og køb billet. 

 

Bemærk: Billetsalget åbner den 10/10 kl. 00.00 - og du ledes videre til vores billetudbyder, Place2Book. Husk at genindlæse siden, hvis du er gået ind før tid.

Hav dit medlemsnummer parat, da det skal oplyses ved køb. 

Efter købet modtager du to mails: En kvittering og en mail med link til billetter i en pdf-fil til download. Du behøver ikke printe billetter, men kan vise dem på din telefon/tablet.

 

Arrangeret af

Telefon 76 30 31 31

Medlemspris 40 kr.

Bestil/køb hos arrangør