Musicalen RENT - Palsgaard Sommerspil

Oplev den prisbelønnede musical RENT, når Palsgaard Sommerspil opfører den på Danmarks smukkeste friluftsscene på Palsgaard ved Juelsminde den 1. august – 11. august 2019.

 

RENT - the Musical 

I 2019 byder Palsgaard Sommerspil på den fire gange Tony Awards vindende succes-musical ”RENT”, skrevet og komponeret af Jonathan Larsson.

Inspireret af Giacomo Puccinis opera ”La Bohème”, opdaterede Jonathan Larsson historien om det barske bohèmeliv i 1840’ernes Paris, så "RENT" foregår i 1990’ernes New York City i et miljø præget af unge håbefulde kunstnere og skæve eksistenser.

”RENT” er først og fremmest en historie om kærlighed. En historie om at elske, at følge sit hjerte og kæmpe for retten til at være til, og vigtigst af alt: at være dén man er. Trods modstanden fra de etablerede samfundssystemer og en hverdag præget af fattigdom, jalousi og en uhelbredelig sygdom, lever de deres liv, som om hver dag var den sidste – for det er den måske.

Da ”RENT” havde premiere i 1996 på Broadway, blev den hurtigt en succes, og i 2005 blev den også indspillet som musicalfilm, med det meste af det originale cast. ”RENT” er i dens korte levetid gået hen og blevet en klassiker. Den er gået over i historien som en af de mest nyskabende og banebrydende musicals i vor tid, da det var en af de første musicals, som turde bringe kontroversielle emner ind i historien. Vi møder kærligheden mellem venner, mellem mand og kvinde, men også på tværs af køn og seksualitet. ”RENT” satte fokus på emner og problemstillinger der stadig er yderst aktuelle i dag.

Kom og oplev succes-musicalen “RENT” med de kendte musicalhits som bl.a. “Seasons of love” og “La vie Bohème” på Danmarks smukkeste friluftsscene.

 

 

Tid og sted

1. august – 11. august 2019 på Gudrun Schous Friluftsscene i Palsgaard Slotspark mellem Horsens og Juelsminde.

Hver aften kl. 20 – dog søndag den 4. august ingen forestilling, og søndag den 11. august kl. 15.

 

ClubSyd-tilbud

ClubSyd-medlemspris: Voksen 180 kr
ClubSyd-medlemmer får 50 kr. rabat pr. voksenbillet på maks. 2 voksenbilletter.

Der er ikke ClubSyd-rabat på børne- eller ungdomsbilletter. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter.

Normalpris: Voksen 230 kr., ungdom (12-24 år) 200 kr., barn (3-11 år) 130 kr.

 

KØB BILLET  HER:

Vælg din forestillingsdato og brug dit ClubSyd-medlemsnummer som kampagnekode for at opnå rabatten.

Du kan tilkøbe flere billetter til normalpris sammen med dine ClubSyd billetter.

 

Tilkøb picnic

Palsgaard Sommerspil tilbyder picnic fra Egebjerg-Hansted Forsamlingshus, bestående af tapas-tallerken til kr. 135 eller kyllinge- eller veganersalat til kr. 65.

Picnic kan tilkøbes, når du kommer til Indkøbskurven, eller i en efterfølgende bestilling på picnic@palsgaardsommerspil.dk senest dagen før.

Picnic udleveres fra 2 timer før forestillingens start.

 

Om Palsgaard Sommerspil

Palsgaard Sommerspil har eksisteret siden 1972 og har gennem årene opført operetter og musicals i den smukke Palsgaard Slotspark ved Juelsminde, bl.a.: The Sound of Music, Atlantis, Les Misérables, Grease, Midt om Natten og Hairspray. Forestillingerne tiltrækker publikum fra alle egne af landet og somme tider fra udlandet med op til 10-15.000 tilskuere pr. sæson.

Læs mere om Palsgaard Sommerspil, picnic, teleslynge, bus fra Vejle/Horsens og meget mere på www.palsgaardsommerspil.dk

Arrangeret af

Medlemspris Voksenbillet 180 kr.
Normalpris 230 kr.

Bestil/køb hos arrangør

I øvrigt

Adresse
Palsgaardvej 10
7130 Juelsminde 

Vigtig information

Husk at vise dit ClubSyd-medlemskort sammen med den købte billet ved ankomsten til Palsgaard Sommerspil.

Maks. 2 voksenbilletter med rabat pr. ClubSyd-medlemskort!