Musikhuset Esbjerg - rundvisning 24/11

Musikhusets historie er lige så lang og kringlet som de kældergange, der snørkler sig gennem det 10.000 kvadratmeter store hus.

Når du tager med på en guidet rundvisning, får du både den stormfulde fortælling om Musikhuset Esbjergs tilblivelse og ser det imponerende hus, Jan og Jørn Utzon har tegnet, fra en helt ny vinkel.

Oplev, hvordan det er at stå på scenerne i de store sale og se ud på tilskuerrækkerne, og kom med backstage, hvor publikum ellers ikke har adgang: Se både teknikken og de steder, stjernerne opholder sig inden showtime.

Rundvisningen varer omkring 90 minutter, og det er enten direktør Torben Seldrup eller teknisk chef Christian Søvad, der levende fortæller om husets historie, den spektakulære arkitektur og livet bag kulisserne – alt sammen krydret med sjove og pudsige anekdoter.

Efter rundvisningen byder Musikhuset på kaffe og kage i den smukke foyer.

 

Tid og sted

Dato:
Søndag 24. november kl. 13.00

Varighed:
Ca. 1,5 time - derefter kaffe/kage.

Mødested:
Musikhusets foyer.
Havnegade 18, 6700 Esbjerg.

Parkering: Museet har parkeringsplads med indkørsel fra Gasvej. Der er parkering i op til 3 timer med gyldig P-skive. 

 

Pris

100 kr. inkl. kaffe og kage.

Normalprisen er 125 kr.

 

Sådan køber du billet

Køb billet HER til 100 kr. Bemærk: Rabatten slutter den 15/10 kl. 23.59. Derefter sælges billetter til normalpris.

Arrangeret af

Medlemspris Inkl. kaffe/kage 100 kr.
Normalpris 125 kr.

Bestil/køb hos arrangør