Se koldkrigsbunkeren under Haderslev Katedralskole

TUREN ER UDSAT - ALLE PLADSER ER SOLGT

Kom med på en spændende rundvisning  i den tophemmelige bunker, som blev bygget under Haderslev Katedralskole i 1960'erne. 

 

Under Haderslev Katedralskole ligger den gamle bunker for civilkommando Region III. Den blev bygget samtidig med skolen, i 1964-67, og husede under den kolde krig regionskommandoen, som i tilfælde af krig skulle opretholde centraladministrationen for den jyske del af den nuværende Region Syddanmark.

Den atomsikrede kommandobunker var et tophemmeligt anlæg, og helt frem til 1974 var det endda forbudt at afholde øvelser i bunkeren. Efter Sovjetunionens sammenbrud mistede bunkeren sin betydning. Den blev tømt for inventar og i 2003 overdraget til skolen.

Siden 2018 har en gruppe af skolens historielærere arbejdet på at genskabe bunkeren, som den kunne have set ud under den kolde krig, og i dag er godt halvdelen af den 500 kvm store bunker færdigindrettet.

En historielærer fra Haderslev Katedralskole viser rundt og holder korte oplæg om bunkerens funktioner, og så har man mulighed for at gå rundt i små grupper.

 

Tid og sted

TUREN ER UDSAT - ALLE PLADSER ER SOLGT!

 - varighed ca. 1 time

Adresse: Christiansfeldvej 31A6100 Haderslev

Mødested: Foran indgangen til Haderslev Katedralskole - tæt på Christiansfeldvej.

 

Køb billet

Du kan købe din billet HER

Hav dit medlemsnummer parat, da det skal oplyses ved køb. 

Begrænset antal pladser. Du kan maks. købe 2 billetter pr. medlemskort.

 

Arrangeret af

Telefon 76 30 31 31

Medlemspris 30 kr.

Bestil/køb hos arrangør