UDSOLGT: Fjordenhus rundvisning 8. og 15. april

Kom med ClubSyd på en guidet tur i det markant bygningsværk Fjordenhus i Vejle

 

Bemærk: Billetsalget til disse ture åbner fredag 1. marts kl. 10.00. Husk at genindlæse siden, hvis du har åbnet den 10 minutter forinden, så pladser bliver synlige.

Opdatering 1/3 kl 11.45: TUREN ER UDSOLGT

Vi udbyder en ekstra tur på en anden dato. Her starter billetsalget fredag eftermiddag. Klik og læs mere.

Hvis du ikke får plads på en af ClubSyds ture, kan du købe billet til Vejle Museernes offentlige ture, som er med præcis samme indhold og samme guider. Her er prisen 50 kr. pr. person.

 

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson står bag det seneste markante byggeri på Vejles havnefront, Fjordenhus, der forener byggeteknikker og kunst.

Fjordenhus består af fire sammenhængende cylindre, som danner den markante bygning. Olafur Eliasson havde ved udformningen tænkt sig, at bygningen skulle opstå af vandet og skabe forbindelse mellem Vejle Fjord og byens centrum. Visionen var at skabe et byggeri, hvor kunst og arkitektur bliver til ét.

På den guidede tur KUN for ClubSyd-medlemmer kan du høre om kunstnerens ideer bag udformningen af bygningen og kunstværkerne. Fra Fjordhvirvelen, der bevæger sig fra loftet ned i en spids, til Fjordreflektoren, der viser et konstant samspil mellem lys, vand og vind.

Besøget omfatter også 1. sal. hvortil der normalt ikke er offentlig adgang. Det er en kompetent guide fra Vejle Museerne, der forestår rundvisningen for ClubSyds medlemmer.

 

Tid og sted

Vælg mellem:

Tur A 
Mandag 8. april 2019, kl 17.00

Mødetid 16.50 ved broen, inden overgangen til Fjordenhus - turen begynder 17.00.

Tur B
Mandag 15. april 2019, kl. 15.30

Mødetid 15.20 ved broen, inden overgangen til Fjordenhus - turen begynder 15.30.

Turen varer ca. 1 time.

 

Sådan gør du

1. Vælg ønsket tidspunkt i den grå boks

2. Læg i kurv - og klik på indkøbskurven i højre hjørne.

3. Vælg antal (maks. 2) - opdatér og gå til betaling.

4. Indtast medlemsoplysninger og fortsæt

5. Se din bestilling igennem og afslut med betaling (kreditkort)

Dine pladser er først garanteret, når betalingen med kreditkort er godkendt. Så hav dit medlemsnummer klar, så du hurtigt kan gennemføre købet.

ClubSyd-medlemspris

KUN 25,- kr. pr. person.

Normalprisen ved indviduel bestilling er 50,- kr. pr. person.

Maks. 2 billetter pr. medlemskort!

 

Bemærk

Turen er desværre ikke egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere, idet adgangen til 1. sal foregår via trapper.

Der er ingen offentlige toiletter i Fjordenhus. Der henvises til kommunens offentlige toiletter andre steder på havnen.

 

Parkering

  • Der er KUN 30 minutters parkering på pladsen ved Fjordenhus.
  • Der er  to offentlige parkeringspladser ved indgangen til Klubøen (ved Remouladen) med tre timers parkering, ca. 39 pladser.
  • Ligeledes parkeringspladser langs Stævnen overfor Østerbo/HavneBo – også tre timers parkering, 22 pladser.

Vil du vide mere om Fjordenhus? Læs her.

 

© Vejle Museerne. Fotograf: Anders Sune Berg.

Arrangeret af

Telefon 76 30 31 31

Medlemspris 25 kr.
Normalpris 50 kr.