Fakta om dit medlemskab

Dit medlemskab

  • 1 års medlemskab af TV SYDs støtteforening, ClubSyd, koster 150 kr. og er momsfrit.
  • Medlemskabet gælder for maks. 2 voksne og evt. børn under 18 år på samme adresse.
  • Gyldighedsperioden er 1. oktober – 30. september, medmindre du har
    købt et forlænget medlemskab.
  • Ved udløb modtager du via brev et tilbud om fornyelse af dit medlemskab.
  • Du er automatisk med i den årlige medlemslodtrækning i efteråret, når dit kontingent er
    betalt/gyldigt.

 

Du støtter TV SYD

“ClubSyd - Støtteforening for TV SYD” har som formål at udvikle et folkeligt fællesskab omkring tv-mediet. Som medlem støtter du først og fremmest din regionale tv-station. 

TV SYD producerer regionalt indhold både til tv og online. Med din støtte kan ClubSyd donere midler, så TV SYD kan udvikle nye programmer og få teknisk udstyr, som gør indholdet endnu bedre.

 

Medlemsfordele

Som medlem af ClubSyd får du særlige tilbud fra TV SYD - f.eks. gratis rundvisning på stationen og deltagelse som publikum ved tv-optagelser. Derudover får du tilbud på oplevelser i regionen – oftest med en medlemsrabat. Tilbud bliver annonceret på www.clubsyd.dk og i nyhedsbrevet, som udsendes via mail (tilmelding på hjemmesiden).
Her får du også tilbud om at deltage i konkurrencer forbeholdt medlemmerne.

 

Sådan bruger du medlemskortet

Det er forskelligt, hvordan vore samarbejdspartnere kontrollerer gyldigt medlemskab
af ClubSyd. I nogle tilfælde skal du oplyse dit medlemsnummer ved køb (online eller telefonisk). I andre skal du medbringe dit medlemskort og fremvise det ved indgangen for at
opnå en rabat.
Medbring altid dit medlemskort, når du deltager i ClubSyd-arrangementer.
ClubSyd-tilbud formidles via hjemmeside, nyhedsbrev (husk at tilmelde dig) og eventuelt via spots på TV SYD.

 

Gik du glip af et tilbud?

Husk at tilmelde dig ClubSyds nyhedsbrev, så du får gode tilbud, nyt fra foreningen og nyt om TV SYDs programmer direkte i din mailboks. Tilmeld dig her.

 

Få indflydelse

Deltag i den årlige generalforsamling, som afholdes i foråret. Her kan du møde op og være med til at bestemme, hvem der skal sidde i støtteforeningens bestyrelse og i TV SYDs repræsentantskab, som er det folkelige bagland. Tid og sted annonceres på tv og clubsyd.dk nogle uger i forvejen. 

 

Adresseskift 

Læs mere her.

 

Udmelding

Læs mere her.