Teddy Bear Art Museum, Billund

Teddy Bear Art Museum – en oplevelse for hele familien

 

På Teddy Bear Art Museum i Billund kan du opleve Gunhild Kirk Johansens samling af mere end 1200 bamser, med hver deres charme og forskellighed. Nyd besøget i bamsernes univers med familie og venner, hvor bamser ikke kun er legetøj, men også kunst.

 

Bamsemuseet er indrettet i LEGO-familiens tidligere private hjem i hjertet af Billund. Huset blev i 2016-18 omdannet fra privat hjem til museum, og renoveringen er udført med størst mulig respekt for husets oprindelige design. Kig ind i Edith Kirk Christiansens hyggelige stue, som er bevaret.

 

Café Edith

I Café Edith kan du nyde en forfriskning, en let frokost eller en god kop kaffe med hjemmebagt kage, lagkage eller boller. Gennem de store vinduer er der udsigt til husets smukke have – og hvis vejret tillader det, kan du sidde på den hyggelige terrasse.

 

Besøg Ediths Have

Ediths have, der omgiver Bamsemuseet og Café Edith, er altid åben og et besøg værd. I den parklignende have er der fint anlagte stier, så det er nemt at komme rundt og se den store have på mere end 10.000 m2. Haven er en blomstrende oase, der afspejler Edith Kirk Christiansens kærlighed til blomster og farver.

 

Teddy Shop

I Teddy Shop er vores billetsalg og bamsebutik med et kæmpe udvalg af bamser og bamsetilbehør. Desuden er det en bamsemagerbutik med alt, hvad du skal bruge for at sy din egen bamse.

 

ClubSyd-medlemspris - spar 20%

Normalpris entré for voksne (12+) 100 kr.
ClubSyd-medlemspris 80 kr.

Børn (0-11 år) i følge med en voksen har gratis adgang.

Ved fremvisning af medlemskort gives 20 % rabat på entré og en gratis kop kaffe for maks. 2 personer pr. medlemskort.

 

 

 

Teddy Bear Art Museum

Hans Jensensvej 3
7190 Billund
Tlf. 75 33 18 45

www.teddybearartmuseum.dk

Arrangeret af

Medlemspris Voksen 80 kr.
Normalpris Voksen 100 kr.

Bestil/køb hos arrangør