Peter fra Hedensted vandt robotplæneklipperen

Den populære robotplæneklipper Automover 305 fra Husqvarna gik til en vinder med hus og have.

Foto: Lucas Mæng

Der må flere forgæves opkald til, før Peter Christiansen fra Hedensted tager telefonen.

Da vi fortæller, hvor vi ringer fra, og hvad vores ærinde er, nemlig at lykønske ham med at have vundet en Husqvarna Automover robotplæneklipper til 11.500 kr., lyder det prompte:

 - Åh, for h...., jeg troede det var en der ville score penge, derfor tog jeg ikke telefonen de første gange. Men det lyder da godt! Det lyder da helt vildt.

- Da telefonen ringede tredje eller fjerde gang, blev jeg alligevel nysgerrig og tog den, men jeg var klar til at sige nej tak.

Det gjorde han heldigvis ikke.

 

Havde kigget på gevinsterne

Da vi dagen efter kommer ud til Peter Christiansen for at aflevere gevinsten, fortæller han, at han selvfølgelig er meget overrasket over at vinde, men han har alligevel overvejet muligheden:

- For en måned siden havde jeg tilfældigt været ind at kigge på siden (ClubSyds hjemmeside, red.) og set nogle af de andre vindere. Jeg så også gevinsterne og tænkte, at den eller den ting kunne da være god at vinde.

 

 

 

 

Havde overvejet selv at købe

Heldigvis har Peter Christiansen en have, så robotplæneklipperen er en god gevinst for ham.

- Jeg har før tænkt på at få en robotplæneklipper, men så var jeg usikker på, om det er for ujævnt i min have. Men folk siger, at den kører overalt, også på bakker.

- Og det bliver da helt sjovt ikke selv at skulle slå græs, men bare kigge på, siger han med et smil, mens han kigger på den store kasse med robotplæneklipperen.

 

Jeg støtter mange ting

Peter Christiansen har været medlem af ClubSyd siden 2013, og vi spørger ham, hvorfor han er medlem?

- Det støtter jo et godt formål. Jeg støtter også mange andre ting. Selv om jeg ikke er millionær, støtter jeg når jeg kan.

 

 

ClubSyd ønsker Peter Christiansen hjertelig tillykke med gevinsten!