Tv skal også lyde godt

Når du ser nyheder på TV SYD, er det ikke alene billederne, som fortæller historien. Også journalistens stemme, i fagsprog kaldet speak, er med til at give indhold. De fleste journalister har fået trænet stemmen af en professionel talelærer. 

Eleven:

Sofie Dupont er journalistpraktikant på TV SYD. Som en del af praktikopholdet har hun fået stemmetræning.

– Første gang jeg mødte min speaktræner, Louise Thrane, var jeg ved at falde bagover af ren og skær forbløffelse, fortæller Sofie Dupont.

– Det første, hun siger, er: ”Sofie, du er da en sportspige, er du ikke?”. Dertil svarer jeg ”Jo”. Så siger hun: ”Ja, det kan jeg godt fornemme, og lad mig se..., du er en tennispige.” Hold da op. En menneskekender ud over alle grænser. Jeg har jo spillet tennis hele mit liv. Fra det sekund var jeg ikke i tvivl om, at speaktræning med Louise nok skulle blive vildt interessant og lærerigt.

Det vigtigste er holdningen
– Til speaktræningen har jeg lært, at det ikke er nok puste luft fra lungerne ud, mens du former dine læber for at lave bestemte lyde, der så bliver til ord og sætninger, forklarer Sofie.

– Stemmen består af mange elementer, som jeg sammen med Louise har pillet fra hinanden. Hvis jeg skal have nok luft til at lave en god speak, skal eksempelvis udåndingen være aktiv, ikke indåndingen. Og knæene skal aldrig være overstrakte, men let bøjede.

– Det vigtigste, Louise har lært mig, er min holdning, pointerer Sofie.

– For som hun siger: Holdning afspejler vejrtrækning, og vejrtrækning afspejler stemmen. Og det er faktisk noget, jeg har taget med mig. Jeg forsøger så vidt muligt ”at kigge lige ud af øjnene” for så ved jeg, at min nakke er rank, og dermed lyder min stemme klarere.

Underviseren:

Med jævne mellemrum besøger Louise Thrane TV SYD. Hun er talelærer og underviser stationens nyansatte journalister i at gøre deres stemme mere klangfuld og levende. Det tilfører indslaget på tv en ekstra dimension ud over billed-delen.

– Journalisten har selvfølgelig brugt mange tanker på at skrive speaken til indslaget, fortæller Louise.

– Men man kan ikke bare læse det op, man har skrevet. Man skal komme ind i tanken bag teksten i stedet for bare lyden. Hvor skal historien hen?

– Når jeg skal træne journalisten i at bruge sin stemme bedre, forsøger jeg at få vedkommende til at forstå alle led i oversættelsen fra det skriftlige til det mundtlige – det er en oversættelsesproces, som skal igennem kroppen og stemmen, ikke bare ud af munden.

Den gode stemme bor i maven

– Stemmen afspejler vejrtrækningen, og den afspejles af holdningen. Så det handler for det første om, hvordan man står, hvordan man trækker vejret, og hvordan man får lyden ud af munden, forklarer Louise.

– Det er mest hensigtsmæssigt at stå op, for man skal bruge de store muskler i maven for at få energi og klang i stemmen. Man skal tale på sin luft fra maven og ikke alene på stemmen.

– Mange drager et dybt suk, inden de lægger sig til at sove – det er egentlig dén dybe vejrtrækning nede fra maven, som skal aktivere stemme.

–  Normalt bruger vi den korte indånding og de små muskler oppe i brystet, når vi taler, forklarer Louise.

– Men det er udåndingen fra maven, vi skal bruge aktivt til at tale – kombineret med en kort indånding til vejrtrækning.

Tempo, tone og tryk

Man kan også ændre på de mundtlige kriterier som tempo, tone, tryk og pauser undervejs i speaken.  De samme ord får forskellig betydning, alt efter om stemmen er sørgelig eller munter, og om man taler hurtigt eller holder mange pauser.

Tidligere skulle speaken lyde på en bestemt, neutral og professionel måde.

– Men i dag må man gerne fra indslag til indslag kunne høre, at der er en ny person, som taler. Det kan jeg godt lide, siger Louise, inden hun fortsætter arbejdet med Sofies stemme.